onsdag den 9. maj 2012

Jeg er nu officielt forelsket...

....i foråret og det fantastiske eventyr at udvikling der sker i haven for tiden. Selvfølgelig også i min kæreste ;-)

Elsker også denne tid på året :-)

Og bliver lige imponeret over hvordan visne pinde eller bitte små frø kan blive til kæmpe udstyrs stykker, som ingen international designer kan gøre efter!

Nu kan man da kun elske livet - selvom det driller en gang imellem..
Mine to bedste venner her hjemme.
Peter plantede disse tulipaner en meget kedelig og grå efterårsdag - og se hvad min have helts arbejde kunne bringe.
Tomaterne er nu klar til at komme i større potter :-)
Har forelsket mig i klokkeranke efter, at have set den hos Claus Dalby og prøver nu selv...
Jeg har efterhånden broderet en del æbleblomster og med alderen bliver jeg mere og mere betaget af denne smukke blomst
La Tiva, Oscar og Olfert har god udsigt til køkkenhaven og holder øje om det nu bliver passet godt nok.

søndag den 18. marts 2012

Klar parat have



Det er blevet tid til, at forkultivere her i Marts. Jeg er fast læser af Claus Dalbys blog og for en masse tips ud over dem jeg har læst mig til eller lært.

Nu er højbedene færdige til køkkenhaven og bedet i Orangeriet er også snart færdigt. SÅ skal Havehelt Peter "bare" grave bedene ned i køkkenhaven og de skal alle sammen fyldes med jord.

Og nej det jord jeg har i hovedet er ikke nok, så jeg bliver nødt til, at få en vognmand til at komme med et læs.
Købte sidste år et læs af Tvedemose Champignon og det har jeg været rigtig glad for. Nogle steder kan man hente jord hos Genbrugspladsen, men det har jeg kun gjort én gang! Det var så fyldt med frø, så der var ukrudt over ALT.

Her i marts er og skal følgende forkultiveres :-)
  • Klokkeranke - hvid og lavendel - det er første gang - og har fået inspirationen fra Claus Dalby.
  • Lathyryus - jeg bliver helt høj af duften når jeg går forbi dem.
    • Great Expectations
    • White Ensign
    • Noel Sutton
    • Mollie Rilstone
    • Fransisco Cupani
    • King Size Navy Blue
    • Beaujolais
    • Black Knight
    • Limelight
    • Leamington
    • Geranium Pink
    • Lady Grisl Hamilton
  • Dahlia - en af mine absolutte ynglings blomster og en nem plante når det går godt. Og det bliver bare ved og ved indtil frosten kommer.
    • Café au Lait
    • Smokey
    • Duke Duweno
    • Downham Royal
    • Requiem
    • Blue Boy
    • Crazy Love
    • Franz Kafka
    • Stoltze von Berlin
    • og 5 andre jeg har fra sidste år som jeg ikke har navnet på.
  • Artiskok - er helt vild med, at spise dem og er fast besluttet på, det må være muligt for mig at dyrke dem. En gård på Lolland har dem og gør intet ved dem og de vokser bare og på Egeskov Slot står de også smukt. Det er 4 år jeg prøver. Hvert år er de blevet taget af frosten, så i år bliver de sat i baljer, så de kan blive sat i vinterly. det SKAL lykkes!
    • Green Globe
    • Romanesco
  • Tomater - det er jo en sag for sig selv og jeg er imponeret over mængden af sorter, men har i år KUN 14. Og med inspiration fra Camilla Plum, så skal de nok blive brugt.
    • Asian Pear
    • Big Red Rainbow
    • Green Tiger
    • Brown Berry
    • Saint Pierre
    • Red Mille fleur
    • Orange Banana
    • Pink Ping Pong
    • Polen
    • Pomondoro
    • Yellow Ruffled
    • Zapotec
    • Costoluto Fiorentino
    • Cherry Roma
  • Chili - er jeg ikke så vild med, men de er dekorative og så bruger jeg dog et pa stykker om året.
    • Rød Habanero - 350.000 scoville
    • Catarina - 50.000 scoville
    • Indisk chili - 30.000-50.000 scoville
  • Skoleagurk - og kun denne da jeg synes de er mest delikate.
  • Tagets
    • De gammeldags gul/orange
    • Hvide ponponer
    • Citrus
Det er lige hvad jeg har nået i løbet af de sidste dage. Jeg er kommet lidt sent i gang, men det kan også være en fordel både for Havehelten, men også for planterne der ikke bliver så ranglede.
De næste 10 dage står på kursus (5 dage ad 2 gange), tøssetur, fødselsdag og Deloittes 100 års fest i BellaCenteret (kæmpe fest med 3.500 mennesker). MEN så kommer der nogle gode fridage hvor jeg skal restituere og så endnu mere og der venter:
  • Auberginer
  • Aurikler
  • Basilikum 9 forskellige
  • Salater
  • Levkøj
  • Løvemund
  • Solsikker
Og så bliver det April og Påske og så er der en hel masse andet der også skal sås. Men det kan jeg skrive om når den tid kommer.

Her lidt billeder til at slutte af på :-)

En julerose - det er første gang jeg ser den i fuld flor. Det har været flyttet et par gange, så det er først i år den har fred til, at vise sin pragt.
Årets første viol - fandt den i går og om lidt er græsplænen fyldt med dem. Så skal de samles ind inden græsslåmaskinen kommer. Jeg bruger dem til at kandisere og til, at pynte i sukkeret.



Dette er Havehelt Peters udsigt fra hans værksted. Helt bagerst går ponyerne.


En lille stående frokost i Orangeriet med rosé, foie gras og kaninpaté.

Det kan være hårdt, at gå og kontrollere havepersonalet, kan det jo ikke være for meget forlangt at få sin seng ud og stå i en solstråle :-)


Ha' en rigtig dejlig søndag!

Lidt til den søde tand i haven

Det er ingen hemmelighed, at jeg er glad for sødesager og har fundet en super opskrift på chokoladecookies. Det er en dej der også kan fryses ned - dvs. man kan have de lækreste syndefulde cookies klar til egoisten eller hvis man vil dele klar til gæster i løbet af 20 min.

Netto har ofte gode kogebøger fra gode skribenter/kokke til en halvtresser eller hundrede kroner.

For et par mdr. siden købte jeg "Nigella Ekspres". Jeg så Nigella Lawson for mange år siden på BBC Food. En kvinde der kan få selv mænd til, at se madprogrammer med hendes sensualitet når hun laver mad. Og det er god mad.

Jeg vil tillade mig til, at give denne opskrift videre med et fif som jeg selv er endt med, at bruge. Men opskrift først.

  • 250 g mørk chokolade min. 70 %
    • Her bruger jeg nogle gange alm. bage chokolade, da den dyre nogen gange er for dyr til, at bage dette så ofte.
  • 300 g mel
  • 60 g kakaopulver
    • Der står den skal sis, men det gør jeg altså ikke.
  • 2 tsk. natron
  • 1 tsk. salt
  • 250 g blødt smør
    • Og det skal være meget blødt, men ikke smeltet. Det skal være til at ælte og ikke ligeså fast når man laver mørdej.
  • 150 g brug farin
  • 100 g alm. sukker
  • 2 æg
    • Direkte fra køleskabet - ikke temperere
  • 350-600 g chokoladeknapper
  • 1 tsk. vaniljeisens
Jeg har nogle gange tilsat kokosmel eller groft hakkede mandler. Prøv Jer frem og følg Jeres smagsløg.

  1. Tænd ovnen på 170 grader - varmluft
  2. Smelt chokoladen - det kan gøres over vandbad eller i mikroen. Bruger du mikroen, så pas på chokoladen ikke brænder på - det kan den være slem til at gøre.
  3. Blad de tørre ingredienser sammen.
  4. Rør sukker ind i smørret og rør den smeltede chokolade i.
  5. Rør æg og vanilje sammen og tilsæt de tørre ingredienser og vend chokoladeknapperne i.
  6. Form nogle toppe med 2 skeer (hvis du ikke vil svines til). Mængden af dej afhænger lidt af hvor store du vil have dem. Men jeg plejer, at bruge samme mængde som når jeg former frikadeller. Eller på størrelse med en lille romkugle.
  7. Flad endelig ikke massen ud. Den ”smelter” selv og flader ud på bage pladen. Når jeg laver dem kan der være ca. 6-9 stk. afhængig af størrelse.
  8. Bag dem i ca. 15-18 min. Burg evt. spidsen af en lille kniv til, at tjekke om de er færdige. Reglen er den samme som hvis man bager en alm. kage (dejen skal ikke hænge ved – medmindre det ikke er en smeltet chokoladeknap).
  9. Lad dem køle godt af så de bliver stive og sprøde. De er bedst hvis de er min. ½ cm tykke når de er færdige.
Dét jeg så er så vild med er, at dejen kan fryses. Så det jeg gør er, at forme ”romkugler” og fryse dem løst (altså de ikke er en stor klump når man tager dem ud af fryseren).

Når jeg så får gæster eller min Havehelt Peter skal have noget sødt tager jeg bare et par ”romkugler” ud af fryseren og sætter dem i ovnen ved 170 grader i ca. 15-20 min. Nu hvor de har været frosne, så ”flader” de ikke ligeså meget ud som hvis det er ”frisk” dej. Så jeg tager 3 min. før de er færdige en lille paletkniv og flader dem LIDT ud – husk de må ikke være for tynde.
De er rigtig gode til en kop the med rom J

fredag den 3. februar 2012

Køkkenhave helt

Min køkkenhave helt har heldigvis ild bag i. Så selvom det er -5-10 grader uden for går han i værkstedet når han kommer hjem iført 3 lag tøj hue mv. I løbet af de sidste dage har han fået lavet to højbede på ca. 1x1 m og har fået sat vinduer på, så jeg kan bruge dem som drivbænke til foråret.















Dette stykke skal "pyntes" med en masse højbede der både skal indeholde skæreblomster, spiselige blomster og spiseligt grønt samt selvfølgelig krydderurter. Og så har jeg jo også Orangeriet - dette år bliver et sandt haveventyr.

torsdag den 2. februar 2012

Synes sne er smukt, men det kilder i fingrene for at komme igang med at forkultivere

Den 27. december, så mine juleroser så smukke ud.
Og diverse løgvækster titter frem, måske lidt tidligt...
Samtidig var det så køligt, at vi måtte tænde op i pejsen i køkkenet
Inden vi tog på ferie i uge 3 pakkede jeg artiskokken ind i håbet om, at den vil overleve. I baggrunden kan orangeriet ses og jeg glæder mig som et lille barn til at bedene er lavet færdig og jeg kan gå amok (der er købt div. frø og oceaner af forskellige tomater fra Plum)
I weekenden kom sneen. Til glæde for øjet, men det gør da mange ting lidt mere besværligt. I skrivene stund er der faldet 5-7 cm af det smukkeste puddersne og det fryser nu 8 grader. Lige frosten gør det ekstra besværligt i stalden, da hestenes vand fryser. Men dette syn synes jeg altså er smukt.
Gad vide hvordan der ser ud om 10 dage. Fandt dette billede i mit arkiv. Det er taget 12. februar 2011.
Vi skal endelig ikke glemme, at det er kyndelmisse i dag :-) Der er en del varsler omkring denne dag: 
  • Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde derefter.
  • Megen rimfrost før kyndelmisse lover et smukt vækstår og en god høst.
  • Der kommer megen sne efter en solklar kyndelmisse, men er det gråvejr, sne, stærk blæst og uvejr, vil vinteren snart slutte.
  • Hvis solen skinner klart på Kyndelmissedag, så vil der følge meget sne herefter.
  • Sner det på Kyndelmissedag, får vi tidligt forår.
Det sidste varsel er jeg især glad for :-)

tirsdag den 27. december 2011

Julen 2011

Julen blev holdt her på Frisenlund med Bækhøj, Christiansminde samt Peters søster med kæreste - de var komme hjem fra Paris med østers og 'fy fy postej', men hvor smagte det fantastisk.
Det blev også til gåtur med de 4-benede på stranden ved Cortzelitze. Derudover har jeg glædet mig over mine Juleroser, der har blomstret siden primo november - en sand fryd for øjet i disse grå, men trods alt grønne måneder.
Har i dag siddet med resterne af alle mine frøposer og poser fyldt af frø fra egen avl. NU er det tid at lægge sidste hånd på haveplanen og finde ud af hvad der mangler :-)
Når vi er på den anden side af nytåret skal vi i gang med at bygge bede i Orangeriet - ih hvor jeg glæder mig :-)

tirsdag den 6. juli 2010

Solned og hundesjov :-)

Arnold og Sebastian er nogle rigtige vandhunde - sådan som labradors skal være...
De var med nede på folden og give hestene vand....eller dvs. der var mulighed for vandleg så den mulighed udnyttede de sorte drenge selvfølgelig...




Ready havde sin egen leg med den sorte kat Findus :-)


Den nu 4,5 mdr. gamle hvalp, der slet ikke er klar over at hun er lavest i hierarkiet...
Dagen er endt med en fantastisk solnedgang! Det handler om de små glæder i livet for alt det der driller er der rigeligt af i min hverdag.

Sov godt :-)